Kompetencer

Kompetencer

20 års erfaring

Relight ApS er etableret af Carsten Svej i 2011, som i de seneste 20 år har arbejdet tæt sammen med arkitekter, ingeniører og installatører om at løse alle former for belysningsprojekter. Det har fra første dag været vigtigt at yde saglig rådgivning med stor kærlighed til belysning. Kerneværdien er respekt for lys! Med respekt og forståelse for lys, kan vi i fællesskab designe spændende og energibesparende projekter. Forretningskonceptet er at repræsentere produkter, som er æstetisk og teknisk velfungerende. Derudover vil vi løbende udvikle, fremstille og sælge LED indsatse til brug i eksisterende lamper i samarbejde med professionelle rådgivere. Vores engagerede indgangsvinkel til belysningsmarkedet betyder, at vi er i stand at forene arkitektens æstetiske tilgang til projektet, ingeniørens lystekniske krav og installatørens ønske om nem installation.


Energirenovering

Vi vil være med til at sikre, at energirenoveringer laves med respekt for arkitekturen. Intensivt arbejde med lys gennem 14 år har givet en god forståelse for, hvad der er den rigtige løsning til netop din opgave. Med de rette samarbejdspartnere sørger vi for, at en energirenovering med LED bliver rentabel og teknisk i orden mht. kvalitet, lysmængde og lyskvalitet

 


Projektsalg

Den sikreste måde, hvorpå lyset bliver integreret ordentligt i et byggeri, er ved at engagere sig tidligt i projektet. Vi er ofte rådgivers højre hånd, når det gælder valg af belysning, så hvis arkitekten i samarbejde med os vælger den rette belysning, som rent æstetisk lever op til dine forventninger, sikrer vi, at lampen rent lysteknisk lever op til ingeniørens krav. På den måde er vi overbevist om, at samarbejdet bliver en succes, som i sidste ende giver en tilfreds slutbruger.

Udvikling af produkter

Den nye lyskilde på markedet - LED - er jo ikke bare en ny lyskilde. Det er en ny mulighed for at nytænke og redesigne belysningsarmaturer, så de bedre kan indpasses i nye byggerier. Relight har erfaringen samt et godt og sundt netværk, som giver mulighed for at udvikle LED indsatse til lamper som kunden evt. ønsker at bevare.

Kontakt Info

+45 31 17 27 91